ADHD vs. ro

Den misforståede ro

Mange – både mennesker med og uden ADHD – tror, at ro er målet.
At hvis bare vi kunne få stilhed i hovedet, ro i kroppen, orden i tankerne,
så ville vi være hele.
Men den ro, vi forestiller os, findes ikke.
I hvert fald ikke sådan, som vi tror.

Det, vi ofte kalder ro, er i virkeligheden stilleståenhed.
Et ønske om at slippe for de indre bevægelser, der gør ondt:
tankemylderet, impulserne, tvivlen, følelsen af for meget.
Men ro er ikke fraværet af bevægelse.
Ro er evnen til at være i bevægelse – uden at miste sig selv.

For mennesker med ADHD bliver denne længsel efter ro særligt paradoksal.
Vi længes efter stilhed, men vores system er skabt til bevægelse.
Vi søger fokus, men vores opmærksomhed er dynamisk – den følger livets rytme, ikke kalenderens.
Vi straffer os selv for uro, som i virkeligheden er energi i gang med at finde et udtryk.

Når vi forsøger at tvinge ro frem, skaber vi bare et nyt lag af uro.
Fordi vi gør kroppen forkert, for dens natur.

Kroppens ro

Den ro, vi kan finde, bor ikke i stillheden, men i tilliden til bevægelsen.
Et nervesystem i balance er ikke et system uden bevægelse –
det er et system, der ved, at det kan bevæge sig uden at gå i stykker.

Stephen Porges beskriver det sådan i sin polyvagale teori:
Tryghed handler ikke om at være rolig, men om at vide, at man kan vende tilbage til roen.
Man kan være aktiveret, berørt, bevæget – og stadig føle sig tryg.

Det betyder, at ro ikke er målet.
Tryghed er.
Og tryghed betyder:
Jeg må bevæge mig.
Jeg må mærke.
Jeg må være levende.

Ro som rytme, ikke tilstand

Ro er ikke et sted, man når hen.
Ro er en rytme, man vender tilbage til.
Den findes i åndedrættet, i naturen, i kroppen, der vugger mellem spænding og slip.
Og måske er det her, mange med ADHD bliver fanget –
i troen på, at de skal finde ro, i stedet for at følge den.

Når vi slipper forestillingen om ro som en statisk tilstand,
kan vi begynde at se den som en relation.
Noget, vi bevæger os ind og ud af – som tidevandet.
Og i den bevægelse ligger friheden:
at vide, at jeg ikke behøver at være stille for at være i ro.

Gå med!

Kærlig Hilsen

Cecilie