Hvad er Naturbaseret psykoterapi? 

Naturen er ikke bare en kulisse, men en samarbejdspartner, der stiller sig til rådighed og giver dig muligheden for, at genfinde sider af dig selv, som du måske ikke er så bevidst om - eller opmærksom på. I naturen er alle stimuli genkendelige for vores hjerne, hvilket beroliger og balancerer vores nervesystem. Når vores nervesystem ikke er i alarmberedskab hele tiden, kan vi bedre forholde os til os selv, som vi er - og ikke som vi tror vi skal være… Er du nysgerrig?

Vil du møde den du er, når du ikke er optaget af, at passe ind i verden, eller i uniformen og rollen på arbejdet. Måske blive bevidste om, hvorfor du altid havner i de samme situationer? Måske få kontakt med dit indre kompas? Måske udforske samspillet mellem din fysiske krop og dine tanker og følelser? Måske gå på opdagelse i et eventyr, hvor du selv er både helten og skurken? Måske dine egne overbevisninger, og hvordan de påvirker dit liv? Måske finde tilbage til den du er når der er plads og rum til DIG?

Et stykke af et træ, der ligger på skovbunden med grøn mos og blade.

Som udgangspunkt vil terapien starte med en afklaring af, hvad du gerne vil arbejde med. Det er muligt at du allerede har bestemt dig inden du kommer, men det kan også være det ændre sig undervejs.

Du skal ikke forberede dig. Det bedste du kan gøre er, at være åben for, og nysgerrig på de invitationer du får undervejs - der er ikke noget rigtigt og forkert, og du får mest ud af at være så spontan som muligt.