Cecilie Holst-houmann

REG. psykoterapeut・Supervisor・Specialsygeplejerske i psykiatri・Foreningen af Danske Psykoterapeuter

Min faglige baggrund er dobbelt: Sygeplejerske med specialiseret overbygning i psykiatri - og registreret psykoterapeut med overbygning i supervision. Det betyder, at jeg er uddannet i det kliniske menneskearbejde, fra flere faglige vinkler - og at jeg ved noget om, hvordan vi hænger sammen og at vi ikke kan se på dele, isoleret fra helheden. Jeg er specialiseret i terapi til neurodivergente voksne: mennesker med ADHD, autisme, eller begge dele - og i de komorbide tilstande der ofte følger med: traume, kompleks belastning, depression, spiseforstyrrelser, selvskade og dissociation. Og den del har jeg ikke kun læst mig til, men arbejdet med i snart 20 år i hhv. hospitals- og socialpsykiatrien og i min egen praksis.

REG.-titlen er en beskyttet titel og derfor din sikkerhed for, at den registrerede psykoterapeut, har gennemført en godkendt REG.psykoterapeut uddannelse.

REG.psykoterapeuter skal overholde lovgivningen inden for sundheds - og socialområdet, samt overholde FaDPs etiske retningslinjer.

Registreringsordningen er en brancheadministreret kvalitetssikring under tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed. ‍ ‍

FaDP's Logo med teksten 'Foreningen af Danske Psykoterapeuter' og 'REG. Psykoterapeut', der er indrammet i en blå cirkel.
Psykoterapi i naturen for mennesker med ADHD, autisme og andre neurodivergente.

Min tilgang - fagligt og menneskeligt

Jeg arbejder ikke ud fra idéen om, at vi skal lede efter dine traumer. Jeg tror de viser sig, hvis de skal - og hvis rummet er trygt nok. Min praksis er naturbaseret og forankret i fænomenologisk og eksistentiel teori og tænkning, inspireret af K.E. Løgstrups etik. Det betyder, at jeg ikke møder dig med en manual eller en behandlingsplan, men med en grundlæggende nysgerrighed på hvem du er - og hvad der giver mening for netop dig.

Jeg kombinerer psykoterapeutisk arbejde med neurobiologisk forståelse og somatisk opmærksomhed. Ikke fordi jeg tror på én metode, men fordi mennesker er komplekse. Og fordi ADHD, autisme og traume ikke kun sidder i tanker og følelser. De sidder i kroppen, i nervesystemet, i de mønstre vi har bygget over årtier. For mig er psykoterapi først og fremmest en etisk praksis. Det vigtigste er ikke teknikken - det er relationen. Ikke som kemi, men som sikkerhed.

Vi er ofte kommet til skade i relationer, fordi vi ikke oplevede at være i sikkerhed. Derfor har vi brug for at finde relationer, der er sikkerhed og for at finde sikkerhed i relationen til os selv - og hele.

Fænomenologisk og eksistentiel psykoterapi⎮Naturspejlet Psykoterapi

Er du nysgerrig?

Så skriv en mail til mig eller book en samtale