Psykoterapi
At leve med autisme som voksen - særligt som kvinde, er ofte at leve med en grundlæggende fornemmelse af at være forkert, uden at vide hvorfor. Du har lært at læse sociale koder ved at analysere, ikke ved at mærke. Du har tilpasset dig ved at observere, kopiere, beregne. Det er ikke social kompetence. Det er kognitiv overlevelse.
Terapien handler ikke om at lære dig sociale færdigheder. Den handler om at skabe et rum, hvor du ikke skal passe ind. Hvor sensoriske behov er legitime. Hvor safe foods, rutiner og forudsigelighed ikke er rigiditet, men regulering. Hvor du kan undersøge, hvem du er, når du ikke bruger al din energi på at ligne alle andre.
Mange kommer med årtiers akkumulerede mikrotraumer: invalidering, mobning, usynlighed, fejldiagnoser. Det sætter sig i kroppen som kronisk alarmberedskab. Vi arbejder med det kropsligt og fænomenologisk, i naturen, hvor der er plads og ingen krav.
neurobiologi
Autisme er en neuroudviklingsmæssig variation i hjernens informationsbearbejdning. Centralt står forskelle i sensorisk integration, predictive processing og social kognition.
Autistiske hjerner bearbejder sensorisk information med højere detaljeringsgrad og lavere filtrering, hvilket forklarer både den sensoriske sårbarhed og den kognitive præcision.
Interoception: evnen til at aflæse kroppens indre signaler, er ofte anderledes. Det kan betyde vanskeligheder med at mærke sult, mæthed, smerte, temperatur og emotionelle tilstande. Det er ikke "mangel på kropsbevidsthed." Det er en anderledes neurofysiologisk arkitektur.
Maskeringen: den konstante beregning af, hvad der er socialt forventet, aktiverer præfrontal cortex i en grad, der over tid fører til kronisk udmattelse, burnout og i mange tilfælde autistisk shutdown eller regression.
Forskningen viser, at maskeringsgraden korrelerer direkte med angst, depression og selvmordsrisiko.
