Ro eller uro
Ro og stilhed er godt. Rigtig godt.
Men er vores forestilling om roen som den allestedsnærværende helbreder og lykkebringer forkert? Ikke helt, men der er noget der tyder på, at vejen derhen er en anden end vi tror. Og at kroppen ikke altid er klar til ro.
Når vi forsøger at “tvinge” vores krop til ro, modarbejder vi kroppens naturlige instinkter. Når vi insisterer på at uro altid skal dæmpes, kontrolleres eller stoppes - bremser vi energi, der i virkeligheden forsøger at arbejde sig igennem kroppen.
Vores store kærlighed til ro, kan være med til at overse kroppens behov for energiudladninger - og fastholde uro.
Vi elsker ideen om ro. Meditation, åndedrætsteknikker, mindfulness, "bare slap af" - det hele lyder så sundt og helende. Og det kan det også være. Men timing er alt.
Når vi møder uro - i os selv eller andre - er vores første tanke ofte at "få det til ro":
"Bare træk vejret roligt"
"Prøv at slappe af"
"Du skal lære at kontrollere dig selv"
Men hvorfor er det vi skal være i ro? Og hvad sker der egentlig når vi tvinger en urolig, aktiveret krop til at være stille? Er alt den fokus på ro, faktisk med til at fastholde uro?
Hvad er det kroppen vil fortælle med uro? Og kan vi forstå uro som energi, der kan føre til heling - hvis vi lærer at forstå den og forstå hvad den har brug for?
Hvad nu hvis uroen faktisk er kroppens forsøg på at hele sig selv?
Traumeforsker Peter Levine opdagede noget fascinerende ved at studere dyr i naturen: Selvom de konstant er under trusler på livet, udvikler de ikke traumer som mennesker gør. Hvorfor? Fordi de tillader deres kroppe at fuldføre den naturlige stress-cyklus.
Når et dyr “spiller død” eller undslipper en rovdyr, vil det ryste og skælve for at udlade den massive energi der blev mobiliseret til kamp eller flugt. Først derefter vender de tilbage til ro.
Uroen er ikke problemet - den er kroppens forsøg på at fuldføre en naturlig helingsproces.
Når vi tvinger os selv i ro for tidligt og presser en aktiveret krop til at være stille, lærer vi faktisk os selv, eller den anden person at:
Ignorere kroppens naturlige signaler
Dissociere fra vores/deres indre oplevelse
Mistro vores/deres egen biologi
Perfektionere kunsten at "holde sammen" på overfladen
Det vi tror er heling - at lære os selv og andre at være rolige - kan faktisk forhindre ægte heling.
Hvad vi risikerer at miste?
Vores automatiske respons på uro kan faktisk være altafgørende for heling. Når mennesker viser "udadreagerende adfærd", bliver det systematisk forstået som noget der skal stoppes - ikke som et muligt forsøg på at fuldføre en biologisk respons.
Det tragiske er, at jo bedre mennesker bliver til at "opføre sig pænt", jo længere ser det ud til at de kommer fra ægte bedring. Vi lærer mennesker, utilsigtet, at perfektionere deres evne til at dissociere fra deres krops naturlige signaler.
Udadreagerende adfærd var måske ikke altid "problemadfærd" - det var måske kroppens forsøg på at hele.
Kan vi læse kroppens signaler?
I stedet for at spørge "Hvordan får vi det til at stoppe?" kunne vi spørge:
"Hvad har kroppen brug for lige nu?"
Forskellige typer uro signalerer forskellige behov:
Energi der vil ud: Behov for bevægelse, fysisk udtryk, handling
Overaktivering: Systemet i alarmberedskab, har brug for sikkerhed
Ubehag: Kroppens måde at sige "dette passer ikke til mig"
Fanget energi: Ufuldstændige stress-responser der vil kompletteres
Den rette rækkefølge
Her er forskellen:
Problematisk: Tvungen ro → undertrykkelse → dissociation
Helende: Udtryk/udladning → naturlig afspænding → ægte ro
Ro er skønt når den opstår naturligt efter kroppen har fået hvad den har brug for. Men påtvunget ro kan faktisk forhindre den proces der fører til ægte fred.
En anden tilgang
At respektere uro betyder ikke at lade alle gøre hvad de vil. Det betyder at:
Skabe sikre rum hvor naturlige processer kan udfolde sig
Lære at forstå kroppens forskellige signaler
Støtte og komplettere ufuldstændige responser
Vente med "ro-teknikker" til systemet er klar
For dig selv:
Læg mærke til hvornår din krop er urolig
Spørg: "Hvad har jeg brug for lige nu?" før du forsøger at "slappe af"
Tillad bevægelse, lyd eller andet udtryk hvis det føles rigtigt
For andre:
Undgå at give hurtige "løsninger" til aktiverede mennesker
Spørg åbne spørgsmål: "Hvad mærker du i kroppen?"
Skab sikkerhed i stedet for at kræve bestemt adfærd
Den ægte ro
Når energien har fundet sin vej, når systemet har fuldført sine naturlige cyklusser, når kroppen føler sig hørt og respekteret - så kommer roen naturligt.
Den ro er dyb, ægte og helende. Den er ikke påtvunget eller kontrolleret. Den opstår som en naturlig konsekvens af at kroppen har fået hvad den havde brug for.
Det er den ro vi alle længes efter. Og den kan kun opstå når vi stopper med at tvinge den frem.
Har du oplevet forskellen mellem tvungen ro og naturlig ro? Jeg er nysgerrig på dine tanker og erfaringer.
Kærlig Hilsen
Cecilie